fbpx

Hvornår må man køre uden førerkort?

Man må som udgangspunkt aldrig køre uden førerkort, når man er underlagt køre- & hviletidsreglerne.
Der findes dog to undtagelser, som vil blive beskrevet herunder.
Det drejer sig om situationer hvor førerkortet er beskadiget/i stykker eller bortkommet/stjålet.

OBS: Disse undtagelser gælder kun såfremt førerkortet stadig er/var gyldigt.
Hvis førerkortet ikke længere er gyldigt, skal man bestille et nyt og må først køre igen, når det nye er modtaget.

Når førerkortet er beskadiget:

– Man må stadig køre, men skal hver dag lave en udskrift/strimmel før og efter kørslen. (Se nedenfor)
– Man skal straks bestille et nyt førerkort ved politiet og i formularen markere med flueben ved ‘Udskiftning’.
– Det beskadigede førerkort skal afleveres til politiet sammen med bestillings-blanketten.
(Bestil nyt førerkort her)

Når førerkortet er bortkommet:

– Man må stadig køre, men skal hver dag lave en udskrift/strimmel før og efter kørslen. (Se nedenfor)
– Man skal straks melde det til politiet, hvis førerkortet er blevet stjålet. Husk på, at andre vil kunne anvende førerkortet.
– Man skal straks bestille et nyt førerkort ved politiet og i formularen markere med flueben ved ‘Erstatning’.
I dette tilfælde vil man af naturlige årsager, ikke kunne aflevere sit gamle førerkort til politiet. Hav evt. en kvittering på, at det er blevet meldt stjålet, hvis det er tilfældet.

FØR kørsel uden førerkort:

Udskriv oplysninger om køretøj fra bilens tachograf. På denne udskift skrives følgende på bagsiden:
1. Navn
2. Førerkortnummer/Kørekortnummer
3. Underskrift

EFTER kørsel uden førerkort:

Udskriv oplysninger om kørslen fra bilens tachograf. På denne udskrift skrives følgende på bagsiden:
1. Eventuelle informationer omkring kørslen (Køretid, Andet arbejde, Pause)
2. Navn
3. Førerkortnummer/Kørekortnummer
4. Underskrift

Hvornår må man IKKE køre uden førerkort?

1. Når førerkortet er udløbet:
Har man ikke fået fornyet sit førerkort til tiden, må man IKKE køre uden førerkort.
Heller ikke på en udskrift og heller ikke selv om man HAR bestilt et nyt kort.
Man må først påbegynde kørslen igen, når man har modtaget sit nye førerkort.

2. Når man har glemt sit førerkort:
Har man glemt sit førerkort (fx hjemme), må man IKKE køre uden førerkort.
Heller ikke på en udskrift og heller ikke blot for at hente kortet.

Det kan give en bøde på 3.000 kr. til chaufføren, samt 6.000 kr. til virksomheden pr. dag, hvis man uberettet kører uden førerkort.

NYHEDSBREV

Hos Tachografservice er det vigtigt for os, at vores kunder er opdateret omkring nye produkter, regler og generelle nyheder fra branchen.

 

Samtidig vil vi gerne tilbyde vores kunder at være de første til at modtage tilbud, kampagner, nyttige tips og tricks til hverdagen, samt andre relevante nyheder.