GPS-tracking og flådestyring
KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE TILBUD
Få overblik med GPS-tracking af køretøjer
Fordele ved flådestyring
Når enhederne er sat på jeres køretøjer, har I mulighed for at modtage automatiske sms og e-mail påmindelser, hvis status på et køretøj ændrer sig uhensigtsmæssigt. For eksempel kan der defineres et fysisk område man ønsker, at køretøjet skal blive indenfor. Hvis køretøjet flyttes udenfor dette område, vil man få besked. Derudover kan man for eksempel få en påmindelse, hvis en landegrænse krydses.
Både på PC, tablet og smartphone kan I se et kort over hele Europa, hvorpå jeres køretøjers placering kan ses. Alt gemmes i 12 måneder på serveren.
Vigtigste elementer i flådestyringsløsningen:
- • Historiske GPS-positionsdata i form af rapporter og spor på kort
- • GPS-positionsdata i realtid, visualiseret på flådestyringsplatform
- • Historiske og realtids-informationer om temperaturer og læsning af andre eksterne sensorer.
- • Opsætning af diverse alarmer
- • Mulighed for at opsætte Geo-fence og modtage notifikationer ved bevægelsen inden- og udenfor disse zoner.
- • Læsning af FMS-data, herunder brændstofforbrug
- • Tilslutning til kølemaskiner og dørkontakter
- • Overvågning af serviceintervaller for materiel
Samlet løsning med flådestyring og tacho-download
Der findes flere forskellige enheder, som alle kan kobles samlet på systemet. Hvis I ønsker GPS enheder til køretøjer eller maskiner uden tachograf, er det en mindre enhed I skal have, hvorimod hvis enheden både skal fungere på jeres flådestyringssystem og samtidig hente tachograf-filer, er det en anden boks I skal bruge.
Optimal flådestyring i køretøjer med tachograf, er blandt andet:
Opgavestyring
Opgavestyring som sikrer den rigtige enhed med den rigtige chauffør med den nødvendige restkøretid og de rette kompetencer til opgaven.
Monitorering
Monitorering af selve transporten som sikrer, at opgaven løses inden for den aftalte tidsramme og under de vilkår kunden ønsker.
Tyverisikring
GPS trackeren sender en e-mail og/eller sms, hvis der sker noget uventet og hjælper med at finde stjålne eller bortkomne værdier.
Det skaber overblik og giver de nødvendige flådestyrings-værktøjer til at kunne træffe de rigtige beslutninger. Det giver indsigt i forretningen og er fundamentet for en effektiv virksomhedsdrift.
God køreadfærd giver besparelser på flådedriften, minimerer risikoen for ulykker og skåner miljøet. Flådestyringssystemet hjælper med at opnå disse mål. Ved at læse lastbilens CAN Bus får flådeejeren vigtige informationer om kørslen og kørselsadfærden. Der hentes bl.a. informationer om skarpe sving, hårde nedbremsninger, hvor meget brændstof, der er brugt, hvor meget chaufføren har brugt fartpilot og tomgangskørsel.
Ved hjælp af en algoritme kan det samtidig konkluderes, hvorvidt bilen køres aggressivt eller fornuftigt. Fornuftig kørsel er både driftsbesparende og skadesbegrænsende. Samtidig med at lastbil og trailer ikke slides unødigt.
Flådestyrings-løsningen giver jer et visuelt overblik over resultaterne fra dataudtræk og analyser på køreadfærd. Det giver jer et klart overblik over hele flådens køreadfærd på tværs af alle chauffører og alle lastbiler.
Ved at dele disse informationer med chaufførerne skabes en bevidsthed om, hvordan hver enkelt kan bidrage til optimering af flådedrift. Samtidig kan det påvirke adfærden hos chaufføren.
Et øget fokus på køreadfærd kan være starten på et anderledes samarbejde med chaufførerne. Og det kan samtidig sikre bedre vilkår hos forsikringsselskaberne.
Vi samarbejder med mange forskellige flådestyringssystemer, som sender tachograf-data videre til os. Se listen her:
Sikker dokumentation med GPS-tracking af køretøjer
GPS trackeren monteres på køretøjet og opkobles til et brugervenligt system.
Systemet giver et hurtigt overblik over:
- Realtids-overvågning af GPS enheder
- Bevægelse og positionshistorik
- Adresser, retning og hastighed
- Spor og besøgte adresser
- Temperaturovervågning
- Aktivering og deaktivering af porte
- Afgrænsning via grupperinger
Systemet giver fuld udnyttelse af køretøjer, da man let kan dirigere vognene rundt til forskellige opgaver. Samtidig sikrer man fuld dokumentation over for kunder og myndigheder, hvis det bliver nødvendigt.
Flådestyring også kaldet fleetmanagement er en generel betegnelse for et system, hvorpå man kan styre sin flåde og skabe sig et overblik over driften af køretøjer, maskiner etc.
Et flådestyringssystem består af en eller flere GPS enheder (hardware) og et flådestyringssystem (software). Hardware monteres fysisk i køretøjerne, mens man logger ind med loginoplysninger på softwaren.